PRESSEMEDDELELSE – Spar Nord Vejgaard og VB har forlænget samarbejdet til 2020…

VB’s mangeårige samarbejdspartner Spar Nord Vejgaard har valgt at forlænge deres sponsorat for yderligere 3 år, så partnerne nu har “papir” på hinanden til 2020.

Aftalen blev signeret af Afdelingsdirektør Peer Kristensen og Partneransvarlig Søren Gade Svendsen i dag i Spar Nord Vejgaard’s nyrenoverede og flotte afdeling på Hadsundvej.

Vi er helt vildt lykkelige for, at Spar Nord fortsat er med os, udtaler Søren. Vi sætter pris på loyalitet og den udviser Spar Nord os i helt utrolig grad. De har været med os “hele vejen” gennem mange årtier og støtter os ikke bare via en årlig aftale men også med kamp-og eventsponsorater ligesom Fonden har støttet os eksempelvist ifm. opførselse af Trapbunen.
Herudover er de vores bank, så for VB virkede det helt naturligt at forlænge, slutter Søren.

Og næste gang, at Spar Nord og VB gør hinanden selskab er ifm den kommende storkamp mod Superligaens nr. 1 – FC Nordsjælland – hvor Spar Nord har valgt at være kampsponsor og bla. medvirker med konkurrence på dagen, fortæller Søren.

Vi støtter mange klubber og foreninger i bydelen Vejgaard og derfor er det også helt naturligt at forlænge samarbejdet med en af de største – VB – udtaler Peer. VB er næsthøjst rangerende fodboldklub i Aalborg på herresiden og har ydermere en stor- og velfungerende dame-/pige-/drenge afdeling, så det vil vi naturligvis gerne medvirke til at støtte, fortsætter Peer. Og så fungerer samarbejdet virkeligt godt og der er opbygget gode relationer mellem parterne, slutter Peer.

For yderligere oplysninger kontaktes Afdelingsdirektør Peer Kristensen på mail pek@sparnord.dk, tlf. 9630 3320 og/eller Partneransvarlig Søren Gade Svendsen på mail sgs@vejgaard-bk.dk, tlf. 2370 8828.

{CAPTION}
Luk menu
Close Panel