Til alle medlemmer i VB

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på print
Print

Vigtig information vedrørende overgang til nyt medlemssystem

Vejgaard Boldspilklub overgår i 2021 til nyt medlemssystem. Det betyder, at den kommende, halvårlige kontingentbetaling i August måned bliver opkrævet via DBU’s system.  

DBU’s medlems- og kontingentsystem, KlubOffice, er i stand til at håndtere kontingentbetalinger automatisk. Du skal derfor fremover – som medlem af Vejgaard Boldspilklub – betale kontingent via dit betalingskort, lige som du kender det fra andre typer medlemskaber.

Det nye, automatiske kontingentsystem medfører en betydelig besparelse på administration. En administration, der har hvilet på ganske få, frivillige skuldre.

Nedenfor finder du spørgsmål og svar vedrørende overgangen til det nye system. Skulle der være yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til klubben på dette link: kontakt.

Spørgsmål og svar

Nyt medlem?

Er du nyt medlem, indmelder du dig i klubben på dette link: Indmeldelse  

Som noget nyt, betaler du ved indmeldelse, og her vil dit betalingskort blive tilknyttet den automatiske kontingentbetaling.

Hvornår får jeg information om, hvad jeg skal gøre?

Du modtager en e-mail, når det er tid til at betale kontingent. E-mailen indeholder et betalingslink, hvor du skal registrere dit kort til den automatiske kontingentbetaling. Afsenderen er noreply@email.dbu.dk.  

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke modtager e-mailen?

Tjek først dit spamfilter. Hvis den heller ikke findes her, kan du få hjælp til at finde frem til din DBU-profil her: Hjælp til DBU-profil. Det er vigtigt, at din e-mail er opdateret, så vi kan komme i kontakt med dig. Du skal derfor gå ind i mit DBU på dette link: mit DBU
Og sikre at din mail adresse er korrekt. dette gælder også for passive medlemmer.

Hvem kan se mine oplysninger?

Dine kortoplysninger er krypteret og er således ikke tilgængelige for hverken DBU eller Vejgaard Boldspilklub

Hvornår bliver kontingent trukket på mit kort?

Kontingent bliver som altid opkrævet halvårligt. . Du bliver selvfølgelig notificeret på e-mail inden der bliver opkrævet kontingent.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker at forlænge mit medlemskab?

Hvis du ikke ønsker at være medlem i Vejgaard Boldspilklub, skal du henvende dig på linket udmeldelse og bede om at blive udmeldt.

Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at melde mig ud inden en automatisk kontingentkørsel?

Hvis du er tilmeldt den automatiske kontingentbetaling, men glemmer at melde dig ud, refunderer Vejgaard Boldspilklub selvfølgelig din kontingentbetaling – og hjælper dig med at udmelde dig. Du skal i så fald henvende dig klubben på dette link: kontakt.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har et betalingskort?

Hvis ikke du har et betalingskort, kan du lave en særlig aftale om indbetaling af kontingent via bankoverførsel.

Glade fodboldhilsner,

Vejgaard Boldspilklub

Anbefalede nyheder fra Klubben

Kommende begivenheder

20. april 2021
19:00

Ordinær Generalforsamling