VB’s dameafdeling blomstrer

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på twitter
Twitter
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på print
Print
  • Damer
  • >
  • VB’s dameafdeling blomstrer

VB’s dameafdeling blomstrer

Vejgaard Boldspilklub blev grundlagt i 1925, men først 45 år senere fik klubben sit første kvindehold. Kvinderne har optrådt i forskellige rækker, og har naturligvis haft op og nedture. I en 20-årig periode mellem 1984-2004 var vores kvinder at finde i enten Jyllandsserien eller Danmarksserien, hvilket svarer til landets hhv. fjerde- og tredjebedste række. Desværre blev det talentfulde hold opløst i 2004, og kunne kun føres videre som 7-mandshold. 

Heldigvis var der på samme tid som opløsningen af kvinderne fandt sted, sat fut i pigeafdelingen grundet frontfigurer som Claus Pedersen, Lars Dahl og Bent Larsen. Denne årgang af unge piger skulle vise sig at blive en vigtig brik i VB’s fremtidige kvindehold. 

Den nye dameafdeling

I 2011 tog klubben chancen, da vi startede et nyt dameseniorhold op. Med et par enkelte af de ældste spillere fra vores egen ungdomsafdeling samt kontakter til nogle tidligere spillere, fik vi holdet sat i gang. Allerede i holdets anden sæson blev det til en oprykning til Serie 1. I sommerferien rykkede atter et kuld ungdomsspillere op, og dette resulterede i anden oprykning i træk. VB var nu tilbage i Jyllandsserien. 

Beslutningen om at starte et kvindehold op i 2011 skulle vise sig at blive rigtig vigtig for den dameafdeling, vi ser i dag. Med tiden er afdelingen blevet forøget med et andenhold, et tredjehold og senest også et Fodbold Fitness-hold. Førsteholdet er ligeledes atter repræsenteret i landets tredjebedste række (nu kaldet Kvindeserie Vest). Dameafdelingen er i fuld flor, og vi oplever, at der er enorm interesse for at blive en del af vores afdeling og klub. Alene i 2018 har vi kunne tilføje over 30 nye spillere til truppen. 

Dameseniorudvalget udtaler: “Vi er i klubben stolte over, at vi nu kan høste frugten af det arbejde, som vi har lagt i vores pige- og dameafdeling. Vi takker alle frivillige, der er grund til, at vi nu står her, hvor vi står i dag!”

OBS! Hvis du er interesseret i at lægge et sponsorat i vores dameafdeling, kontakt da venligst: dameseniorformand@vejgaard-bk.dk

Få flere nyheder fra dameafdelingen:

Facebook: https://www.facebook.com/vejgaardboldspilklubkvinder/

Instagram: https://www.instagram.com/vb_kvinder/

Skrevet af: Anne Steensgaard Bach, Foto: Mathias Myrrhøj Møller

Del dette indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på twitter
Twitter
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på print
Print
Scroll to Top