Ændringer i 2. Division

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på print
Print

Danmarks tredjebedste fodboldrække har flere gange været foregangsrække, når det gælder ny
udvikling. 2. division var først med slutspil i Danmark – og nu er de 24 klubber blevet enige om en ny
justering af turneringsstrukturen, der skal forbedre divisionen.

Flere kampe, kortere vinterpause og optimering af lokalopgør og topopgør. Det er nogle af argumenterne
for den ændring af 2. divisionsstrukturen, der træder i kraft allerede fra den kommende sæson. Fremover
spilles der med 2 x 12 hold både i grundspillet og i slutspillet – i modsætning til de seneste par sæsoner,
hvor grundspillet har bestået af tre puljer af otte hold.

De to puljer i grundspillet bliver stadig opdelt geografisk, og efter de 22 runder mødes de seks bedste hold i
hver pulje i et oprykningsspil, mens de øvrige spiller kvalifikationsspil. Her møder alle holdene hinanden en
enkelt gang – altså over 11 runder, hvor de seks bedste i hver slutspilspulje får fordel af seks
hjemmekampe. Dermed stiger antallet af kampe fra 30 til 33. Klubberne har også vedtaget, at alle point
fremover overføres fra grundspil til slutspil, hvilket sikrer, at alle kampe får maksimal betydning.

Udover ændring af strukturen har 2. division også vedtaget en incitament-ordning, hvor en andel af
fællesindtægterne fremover bruges til at fremme udviklingen af rækken. Helt konkret betyder det, at der
bliver belønning til klubber for at bruge unge talenter, sætte fokus på bedre baner, for brug af
kontraktspillere og for at levere live streaming af egne hjemmekampe.

-2. division har for år tilbage besluttet, at de vil være et sted, hvor udvikling prioriteres til gavn for dansk
fodbold. Det er en fornøjelse at se, at klubberne stadig har modet til at udvikle. Det kan 2. division være
stolte over, og det har stor betydning for dansk fodbold, lyder det fra direktør for Divisionsforeningen Claus
Thomsen.

Puljerne i 2. division 2018/19:

Vest
Jammerbugt, Kjellerup, Kolding, Ringkøbing, FC Sydvest 05 Tønder, Aarhus Fremad, Odder, Vejgaard, Tarup /Paarup,
Brabrand, Skive, Dalum

Øst
Skovshoved, Frem, Avarta, HIK, AB, B.93, Hillerød, Brønshøj, Slagelse, Vanløse, Middelfart, Marienlyst.

Anbefalede nyheder fra 1. hold Herre

Kommende begivenheder

Juletræs salg starter
29. november 2020
12:00
Det traditionelle juletræs salg starter
Standerhejsning og træner-ledermøde 2019
30. januar 2021
13:00
Sæsonen 2021 åbnes officielt.
Ved du hvad ungdomsudvalget laver? Se med her.
4. april 2021
10:00
Sæsonåbning for ungdom