De små glæder gør store indtryk!

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på print
Print
  • Ungdom
  • >
  • De små glæder gør store indtryk!

Om ikke der var store smil at fange med kameraet da en af Vejgaard Boldspilklubs spillere, Orla Skyum Kjær fra U10 drenge holdet gik hånd i hånd med en landsholdsspiller?

Tirsdag d. 27 marts var Orla på Aalborg stadion til indløb under landskampen mellem Danmark og Chile, som endte med en uafgjort, 0 – 0.

Baggrunden for at Orla kom på græsset inde på Aalborg Portland Park kan han takke sine ihærdige forældre for: Mor Pernille Skyum Kjær og far Rasmus Aslak Kjær. Muligheden for at Pernille og Rasmus kunne sende deres søn Orla på stadion er en af de mange anerkendelser disse to forældre har fået og vil blive ved med at få fremover for deres fantastisk glædesspredende frivillige indsatser i VB.

Pernille er altid smilende når hun imødekommer de mange U7 drenge som hun glædeligt træner hver onsdag. På årgangen spiller drengen Frode, ligesom Pernilles tre andre sønner også har haft deres tid på U7 i Vejgaard Boldspilklub. Hertil er Pernille aktiv på imponerende vis i foreningens bestyrelse og giver altid en hånd med når der er frivillige arrangementer som hendes sønners årgange hjælper til med.

Rasmus står to gange i ugen, ud over kampe i weekenden, med klubbens U10 drenge, helt frivilligt fordi han elsker at se børnene udvikle sig og trives undervejs. Både Pernille og Rasmus hjælper troligt til ved klubbens årlige stævne VB Efterårs Cup.

Klap lige disse to fantastiske frivillige på skulderen næste gang I hilser på dem 🙂

Muligheden for at sende Orla til indløb kom som følge af klubbens partneraftale med Carslberg, der gav to billetter til kampen og muligheden for at en spiller i klubben kunne gå hånd i hånd med verdensklasse fodboldspillere. Tak til Carlsberg for at være med til at anerkende de frivilliges indsats!

Med sportslig hilsen
Ungdomsudvalget

Del dette indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på twitter
Twitter
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på print
Print