U17D Liga 2 sejr i Skagen

Det er lidt af en øvelse at samle 11 U17 Drenge/årg 2006 til kampe i weekenden, for langt størstedelen af denne teenager-gruppe sidder og hygger med flokken i en underkøje på efterskole, eller de er hjemme på weekend og hygger andetsteds...
Så med hjælp fra nogle U16'ere kommer U17 i søndags afsted til Skagen – og det gik sådan set meget godt:
2-0 før pausen og kort efter teen færdiggjorde Tobias Bjørn sit ægte hattrick. Resten af 2. halvleg var one-way-traffic på den smukke plæne i Skagen. Tobias lavede tre assists til: to til Joachim Risager og et til U16-Philip Borre.
VB var tættere på 10-0 end at lukke et mål ind... Og i bedste klub- og holdånd undlader vi her at nævne, at TH5 (der på dagen spillede med nr 12) sparkede over, da han uden cheftræner Jonas' medvirken valgte at tage det straffe, der helt fair blev dømt af den rutinerede dommer Per Christensen.
Der var kamera på – se selv: https://photos.app.goo.gl/yeP87ttzbUYisLyW9