Fortalt af Erik Ørkild Hansen, daværende bestyrelsessekretær (redigeret uddrag fra jubilæumsskrift 1925-2000), og med supplerende ord af Lars Thomsen

Denne artikel sætter fokus på en af de mest bemærkelsesværdige kampe, som nogensinde er spillet på vores baner. Til klubbens 60-års jubilæum i 1985 var Michael Laudrup, Brian Laudrup, Jan Mølby m.fl. nemlig på besøg i vores klub!

Fejringen af VBs 60-års jubilæum startede med et arrangement, mandag den 24. juni 1985, på Vejgaard gl. Stadion på Øster Sundby Vej, hvor det på imponerende vis lykkedes VB at præsentere et stjernehold med et par af datidens helt store navne, som modstandere til et VB-hold forstærket med f.eks. Morten Donnerup fra AGF, der netop var solgt til Racing Santander i spansk fodbold, samt de tidligere VB’ere Steen B. Andersen/AaB og Brian Sørensen/NB. Aalborg-klubberne i den daværende jyllandsserie fik også lov til at udpege én spiller og dette gav faktisk dengang anledning til noget intern støj i klubben, idet flere af VBs egne førsteholdsspillere følte sig forbigået. Men holdet var sat og invitationerne til den efterfølgende spisning også fordelt, og sådan blev det!

Fra Idrætsparken til Vejgaard gl. Stadion

- Historien startede egentlig nogle dage længere tilbage i juni måned 1985. Helt nøjagtig Grundlovsdag den 5. juni – en skøn eftermiddag i Idrætsparken i København. Danmark mødte Sovjetunionen i en kvalifikationskamp til VM i Mexico. Som de fleste nok husker, blev det en af de bedste kampe et dansk fodboldlandshold nogensinde har præsteret. Dén eftermiddag blev der for alvor tændt en lysende stjerne på den danske fodboldhimmel – en stjerne der kom til at glimte i årene fremover, og som kom til at betyde alt for dansk, og for den sags skyld international, fodbold. 20-årige Michael Laudrup, som til daglig spillede i den italienske Serie A-klub, SS Lazio, var sat i front sammen med Preben Elkjær. Efter kampen var der ingen ende på begejstringen, hverken hos os fans eller i pressen. Knægten havde spillet en kanonkamp, scoret 2 mål og havde været en væsentlig årsag til, at Danmark den eftermiddag vandt 4-2 og efterfølgende kvalificerede sig til VM i Mexico.

Man har vel lov at drømme

Selv som nordjyder undgik dette ikke vores opmærksomhed, og slet ikke i VBs bestyrelse. Det var jubilæumsår i klubben, og der skulle ske noget utraditionelt. Oprindeligt havde man i klubben forsøgt at stable en turnering på benene for Junior/Ynglinge (U17/19), men den måtte droppes grundet for få tilmeldinger. Derfor satte man alt ind på at kunne præsentere datidens komet i dansk fodbold, Michael Laudrup, eller et andet godt navn i løbet af året. Og man havde jo lov til at drømme, selv om det måske virkede som et uopnåeligt mål for lille VB. Tingene kom dog til at gå noget hurtigere end bestyrelsen havde turdet håbe på, for lige pludselig var der ikke langt fra drømme til virkelighed. Kristian Thomsen fra klubbens daværende sponsor, Salling Sport, havde via sine kontakter til vores hovedsponsor, Patrick Danmark, fået stillet i udsigt, at man på et tidspunkt, på rimelige vilkår, kunne købe et stjernehold bestående af fodboldspillere, badmintonspillere og boksere! Kontakten til Patrick Danmarks direktør, den tidligere All England-mester i badminton, Flemming Delfs, blev skærpet, og i løbet af yderligere et par dage kom meldingen: Kan I acceptere mandag 24. juni 1985 som kampdag, så får I Michael Laudrup og Jan Mølby - med de forbehold der nu måtte tages!

Velkommen på forsiden

- Der var overhovedet intet at betænke sig på. Aftalen blev omgående indgået og pludselig var det hele en realitet. PR for kampen kunne iværksættes. Foruden forsideartikel i den lokale Aalborg Stiftstidende, kunne man i flere af landets dagblade læse overskriften ”Tre gange Laudrup til Aalborg”. Foruden Michael var der nemlig også tilsagn fra hans far, Finn, og hans 16-årige lillebror Brian, som blev betegnet som et kæmpe talent. Pludselig havde VB pressens bevågenhed – faktisk mere end AaB, som to dage efter vores jubilæumskamp, skulle afvikle deres 100-års jubilæumskamp på Aalborg Stadion mod Ligalandsholdet. De kommende dage blev pressen ”fodret” med nye navne som Ole Kjær, John Frandsen, Steen Ziegler m.v. ligesom Jens Jørgen Bertelsen var en mulighed, såfremt han kunne nå at afslutte forhandlinger i Schweiz om en ny kontrakt. Annoncer blev indrykket og entreen fastsat til kun kr. 20,- for voksne og kr. 15,- for børn, mens de få siddepladser skulle koste kr. 35,-.

Åh nej!

Optakten og rammerne omkring kampen var således på plads, men dagene op til kampen blev spændende. Lidt for spændende. En ting var, at man havde tilsagn, omvendt vidste man også godt, at aftalerne kunne blive ændret i sidste øjeblik, hvilket da også var uhyggeligt tæt på.

- Dagen før kampen skete det værst tænkelige. Vi fik melding om, at Michael Laudrup sandsynligvis ikke ville være med i truppen. Sagen var den, at han af sin nye klub, FC Juventus, pludselig var blevet bedt om at stille i Torino søndag aften, for mandag at gennemgå en lægeundersøgelse og efterfølgende præsentation. Nu var gode råd for alvor dyre. Farmand Finn Laudrup tog affære, og ved hans medvirken blev aftalen, at Michael fik et døgns udsættelse, således at han kunne vente med at møde til tirsdag morgen kl. 09.00. Dette betød imidlertid, at Michael Laudrup straks efter kampen skulle begive sig til Aalborg Lufthavn, hvor et privatfly ville vente for at flyve ham og hans daværende kæreste direkte til Torino.

"Dén der skader Laudrup bliver halshugget"

Michael Laudrup nåede frem til klubhuset på Sofievej ved 17.30-tiden. Selv om tiden var knap, tog Laudrup sig tid til at mødes med VB-Bladets reporter, John Kjær, til et lille eksklusivt interview om status på både klubholdet og landsholdet for den 20-årige stjerne, inden han hastede til omklædning og videre med bus fra klubhuset og ned til Vejgaard gl. Stadion på Øster Sundby Vej, hvor kampen skulle fløjtes igang kl. 18.30.

Selve kampen blev spillet foran 2000 betalende tilskuere og et utal af gratister. Autografjægerne omringede både Michael Laudrup og Jan Mølby, og badmintonstjernen Morten Frost, og fokus var mere på stjernerne end på kampens resultat, som – vist nok – blev noget i retning af 4-7 til Stjerneholdet. Og derved levede kampen til fulde op til det ”taktiske oplæg", som VB-holdet fik med sig fra omklædningsrummet inden kampen: ”Lav nu en god kamp med mange mål, men husk – INGEN TACKLINGER. Dén der skader Laudrup bliver halshugget”

God stil!!!

- Som klubbens sekretær, der havde haft tingene på tæt hold over nogle hektiske uger, lød der et lettelsens suk, da Michael Laudrup først var solidt plantet på bagsædet af min bil, og turen afslutningsvis kunne gå retur fra klubhuset og tilbage mod Aalborg Lufthavn. Som Michael Laudrup selv udtrykte det, så havde det været en svær nød at knække med Juventus, men han følte ikke han kunne svigte VB, når han havde givet tilsagn.

God stil!!!

Offentliggjort 11.07.2023