Fortalt af Erik Johansen, med supplerende ord af Lars Thomsen

Tidligere havde næsten alle klubber med respekt for sig selv et klubblad, kampprogrammer til førsteholdets hjemmekampe, samt måske en årbog, der kunne fortælle om årets gang i foreningen. VB var ingen undtagelse – med fælles Vejgaard-klubblade helt tilbage fra 1938, eget klubblad fra 1961, årbøger fra 1981 og kampprogrammer til et hav af førsteholdskampene.

I dag har sociale medier og forskellige apps overtaget mange af de gamle, analoge udgivelser, men dengang hvor klubbladene, årbøgerne og kampprogrammerne virkelig fyldte meget i klublivet, er der især ét navn, som går igen hen over årene, ja faktisk årtierne, fra midt i 70’erne og frem: Erik Johansen! Som uddannet typograf havde Erik en naturlig fordel, men det frivillige arbejde med udgivelserne i VB kom til at fylde så meget, at arbejde og fritid ind imellem flød sammen. Så meget arbejde med bladene og årbøgerne og kampprogrammerne blev det til, at Erik på generalforsamlingen i november 2013 blev udnævnt til æresmedlem i VB.

- Jeg var startet som leder i VB i 1975, og allerede året efter spurgte daværende hovedformand, Bent ”Grønært” Jensen, mig, om ikke jeg ville tage en tørn i bestyrelsen, og det sagde jeg ja til. En af de ting, som jeg blev bedt om at tage mig af, var VB-Bladet, så dér startede det hele. Jeg stoppede i bestyrelsen efter min 2-årig valgperiode, for i stedet for at gå ind i det daværende Junior/Ynglingeudvalg, men arbejdet med VB-Bladet fortsatte jeg med.

En årbog så dagens lys
VB-Bladet udkom dengang 4-6 gange om året, og i 1981 fik bladet sig så en storebror, nemlig årbogen! Snakken om at udgive en årbog var så småt begyndt i klubben allerede i 1979, og i sidste udgave af VB-Bladet i 1980 blev der indkaldt til ”stiftende møde” i februar 1981. Hér blev det så endegyldigt besluttet, at også VB skulle have en årbog, og Erik Johansen var en af drivkræfterne:

- VBs Venner indkøbte en kuglehoved-skrivemaskine til os i udvalget, og på dén maskine blev alt indhold til den første årbog i 1981 produceret. Det var jo ikke det letteste at arbejde med, og allerede i 1982 lejede klubben en computer og en printer, som vi kunne lave årbogen på, og jeg tror det var i 1983 eller 1984 at klubben købte sin egen computer, så vi kunne producere årbogen digitalt og aflevere til bogtrykkeren.

Modsat i dag, hvor vi næsten alle har en PC’er stående hjemme, og hvor rigtig meget administrativt klubarbejde kan ordnes via mobiltelefonen, så stod VBs stationære maskine i klubhuset, så Erik og de andre i udvalget var nødt til at skulle befinde sig i klubhuset:

- Det var en spændende tid. Vi havde jo rigtig mange hold i klubben og alle skulle jo aflevere et indlæg til årbogen, som fortalte om hvordan året var gået for holdet. Langt de fleste var flinke til at få skrevet, men ind imellem måtte jeg hoppe på cyklen eller starte bilen for at køre hjem til træneren eller holdlederen for at hente lige dét sidste indlæg som vi manglede. Og når så det hele skulle samles og gøres færdig, så tog jeg i mange år en uges ferie fra arbejde, hvor jeg stort set kun befandt mig i klubhuset. I starten var målet at kunne aflevere årbogen til generalforsamlingen i begyndelsen af november, og det lykkedes også et par gange, men ellers var målet, at årbogen i hvert fald skulle være klar inden jul.

Og det var ikke kun det redaktionelle og opsætningen af bladet, som Erik var dybt involveret i. Også opgaven med tegning af annoncer til bladet og årbogen lå i udvalget, så Erik traskede i flere år Hadsundvej tynd i forsøget på at sikre økonomien i udgivelserne:

- En dag var jeg taget ned til Kaffemøllen på Hadsundvej. Jeg ville have Sander Møller, som havde butikken, til at tegne en annonce, men det var ikke så let. ”Hvad får jeg ud af det?”, lød spørgsmålet, men til mit held var butikken netop på dette tidspunkt fyldt med 3-4 VB’ere, så jeg kunne pege rundt og påpege, hvor hans kunder, og kommende kunder, var. Så tegnede han sgu en annonce, og nogle år senere endte Sander Møller endda i VBs bestyrelse.

Samtidig med pladsen i Blad- og Årbogsudvalget, passede Erik en række forskellige andre poster i klubben. Udover Junior/Ynglingeudvalget var Erik også i en periode sparebud i VBs Spareforening, ligesom Erik gik i spidsen for at arrangere ture til ind- og udland i ungdomsafdelingen. Og så har Erik i over 20 år været en fast del af juletræsholdet på Vejgaard Torv i december måned.

Kampprogrammer i massevis
Lige efter årtusindskiftet betød sygdom desværre, at Erik måtte stoppe med at arbejde. Tempoet blev sat lidt ned, men der var jo stadigvæk masser af timer i døgnet, og en hel masse af dem ville Erik gerne bruge i og på VB:

- Jørgen Dissing kom og spurgte, om ikke jeg ville overtage arbejdet med kampprogrammer til førsteholdets hjemmekampe. Samtidig blev jeg også spurgt af Preben Janner, om ikke det var noget for mig at være speaker til kampene, så jeg påtog mig begge opgaver. I ugen op til kampene ringede jeg ofte til vores modstanderklub og fik navnene på de spillere der var udtaget til kampen, og hvis det ikke kunne lade sig gøre måtte jeg stå klar når udeholdet ankom til klubhuset og så var det ellers med at skynde sig ind på kontoret for at skrive navnene ind og printe.

Førsteholdets maskot
Takket være både kampprogrammerne og speakerposten, var Erik blevet et meget kendt ansigt omkring førsteholdet. Erik blev en del af holdet og var f.eks. med på vinderbillederne fra omklædningsrummet – en tradition som førsteholdet har kørt i mange år efterhånden. Og Erik ville gerne støtte knejterne, både hjemme på Soffy Road, men også på udebane, og lidt efter lidt begyndte Erik derfor at tage med holdet, når VB skulle spille på fremmed græs:

- I starten lå vi i Serie 1 og der var ikke mange busture, så der kørte vi i privatbiler. Jeg fyldte gerne min bil og så var det ellers afsted efter de 3 point. Senere, efterhånden som vi rykkede op i rækkerne, var der ind imellem også busture, som jeg også fik lov at være med på, og det har givet mig nogle fantastiske oplevelser. Og drengene på holdet dengang var simpelthen så søde ved mig, det er jeg virkelig taknemmelig over. Sloth-tvillingerne og Jakob ”Sus” Brøndum, og Peter Sandberg, for at nævne nogle – de har virkelig en speciel plads for mig, og selv i dag kommer de hen og hilser når vi mødes i klubben. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg tror faktisk det var ”Sus” som på et tidspunkt kaldte mig for holdets maskot.

Og en maskot for førsteholdet kunne man vist roligt kalde Erik i disse år. Erik var så tæt på holdet, at han blev inviteret med, da holdet et år tog på afslutningstur til London. Og fik sunget fødselsdagssang af spillerne og lederne, da turen foregik hen over Eriks fødselsdag.

Torsdags-kortspil
For nogle år tilbage, tog Erik initiativ til, sammen med nu afdøde Harry Iversen, at starte op med kortspil hver torsdag formiddag i klubhuset. ”Den gamle garde” mødes til et slag whist og den aktivitet kører fortsat den dag i dag, og hér kan man altid finde Erik. Og det kan man også fortsat til førsteholdets hjemmekampe – også selv om Erik i dag ikke har en rolle i forbindelse med afviklingen. På tilskuerpladserne havde Erik i mange år haft selskab af en lille håndfuld æresmedlemmer, som desværre hen over de seneste 2 år er gået bort:

- Det påvirker mig faktisk. Jeg er chokeret over at Eigil, ”Saimon”, Jepsen og Preben over så forholdsvis kort tid er gået bort, og jeg savner det…jeg vil ikke sige fællesskab, men snarere sammenhold, som jeg synes vi havde. Mange ting er i det hele taget anderledes i klubben idag, og ikke alt er efter mit hoved, men jeg følger med i hvad der sker i VB og kommer næsten hver formiddag forbi klubhuset til en kop kaffe og en lille snak.

Vi er mange, som fra tid til anden finder de gamle årbøger frem – for lige at finde tilbage til billedet af ham der, du ved nok, som var på holdet, dengang. Ham hvis navn vi ikke lige kan huske, og årstal vi ikke lige endegyldigt kan tidsfastsætte. Årbøgerne er en guldgrube som det virkelig er ærgerligt, at vi ikke længere har i klubben. Og det samme kan siges om VB-bladene. Alle sammen udgivelser, som vi et langt stykke ad vejen kan takke Erik Johansen for. Så det gør vi – tak, Erik!

Offentliggjort 08.09.2023