Standerhejsning 2024 - dagen i billeder
Vejret var ikke ret godt, men stemningen og humøret var helt i top!
Standerhejsning 2024 løb af stablen igår lørdag, hvor Søren Andersen fra det nyvalgte FU talte sæsonen igang og bød velkommen til såvel nye som gamle medlemmer. Herefter sørgede Astrid Dalgaard og Jonas Højgaard for at flaget strøg til tops, til sæson nr. 99 i Vejgaard Boldspilklubs historie.
I cafeen stod Jesper Sørensen, Carsten Antonsen og Henrik Thomsen klar med suppe og pølser, og hver en plads i cafeen var i brug, så godt og vel.
Tak til alle involverede, og til alle fremmødte, for en god VB-dag, og held og lykke med den forestående sæson. Og lad os så bare få noget bedre fodboldvejr - vi er klar!