VB søger...
Vejgaard Boldspilklub drives af frivillige kræfter, som understøttes af en fuldtidsansat klubhus- og baneinspektør. Der er hele tiden brug for flere og nye frivillige hjælpere, og hér på siden prøver vi at give dig et overblik over, hvor du med din indsats vil kunne gøre en forskel i VB.
P.t. søger vi i klubben følgende:
Bliv træner hos VB og gør en forskel for vores ungdomshold!
VB's Ungdomsafdeling vokser, og vi har brug for flere engagerede trænere til vores børne- og ungdomshold. Med en bred vifte af hold fra U6 til U19, tilbyder vi et fantastisk miljø, hvor både spillere og trænere kan udvikle sig – både på og udenfor banen.
Hvad tilbyder vi?
- Et stærkt klub- og trænermiljø med fokus på samarbejde på tværs af årgangene.
- Minimal administration – så du kan fokusere på det, der betyder mest: træningen.
- Glade og motiverede børn, der elsker at spille fodbold.
- Masser af frisk luft og gode oplevelser.
- Aflønning efter aftale – en ideel mulighed for dig, der fx er studerende.
- Muligheder for videreuddannelse som træner.
- Vi er DBU Børneklub, DBU Get Movin klub, AaB samarbejdsklub og vi har en Børneudviklingstræner
Vi søger lige nu:
- Assistenttræner til U13 drenge
- Assistenttræner til U15 piger
- Assistenttræner til U17 piger
- Assistenttræner til U16 drenge Liga 2
- Chef- og assistenttræner til U19 2. hold
Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af VB?
Kontakt vores sportslige ansvarlige for Ungdom i FU, Peter Lindholm, på pl@vejgaard-bk.dk eller ring/sms til 21473930.
Vi glæder os til at høre fra dig!