Fortalt af Karsten ”Piggi” Jensen, Dorthe Nielsen og Kurt Berthelsen, og med supplerende ord af Lars Thomsen

Som jeg sidder her en onsdag eftermiddag i klubhuset, og venter på tre af klubbens tidligere landsholdsspillere, kan der synes at være en hel verden til forskel på Vejgaard Boldspilklub og så det danske fodboldlandshold. Nogle af pokalerne i cafeen er fra Sirene Cup, Jente Cup o.l. og ikke et ondt ord om disse ganske sikkert gode turneringer, men det lugter ikke voldsomt meget af Idrætsparken, Olympiske Lege og VM. Men faktum er, at vores lille klub har sendt en god håndfuld spillere videre til vores landshold. En række spillere, som har trådt sine børnefodboldstøvler i VB, har nemlig slået sig igennem til det ypperste niveau i Danmark.

I denne historiefortælling har vi valgt at sætte fokus på, og detaljeret omtale, de VB’ere, der har spillet både ungdoms- og seniorfodbold i VB, og som samtidig har A-landskampe for Danmark. Og jeg glæder mig derfor rigtig meget til at mødes med Karsten “Piggi” Jensen, Dorthe Nielsen (tidligere Dorthe Larsen) og Kurt Berthelsen på denne dejlige onsdag eftermiddag på toppen af Vejgaard.

- Det er godt nok ved at være mange år siden jeg har været her i klubhuset, lød det prompte fra Kurt Berthelsen, da han som den første dukkede op. Men når man ikke i mange år har boet i byen, så kommer man jo ikke sådan bare lige forbi

Kurt har lige passeret de 80 år og er alderspræsident for eftermiddagens landsholdssamling. De første fodboldtræninger for Kurt foregik som 4-årig i Rørdal Boldklub, inden han som 8-årig fik lov til at cykle til "Hullet” og dermed skifte til VB. Træner Christian Pedersen var første VB-leder, som tog imod unge Berthelsen og han kom til at betyde noget særligt.

- Jeg beundrede Christian, for han var der bare altid. Og når vi skulle spille kamp, i Freja eller i Lindholm eller hvor vi nu skulle hen, så cyklede vi sammen afsted til kampen. På én lang række, sammen med Christian der også cyklede. Og når vi var kommet frem, så tegnede han bag på en tændstikæske, hvor vi forskellige på holdet skulle spille henne på banen. Sådan var det dengang, og Christian Pedersen (bagerst til højre på billedet nedenfor) tænker jeg tilbage på med glæde

Kurts plads på banen var der aldrig nogen tvivl om. Helt fra de første spæde kampe som 8-årig og frem til de sidste VB-kampe for førsteholdet i Seniorafdelingen, var Kurts position i angrebet. Som centerforward og boksspiller. Måske fordi Kurt altid har været stor af statur, faldt pladsen naturlig og der blev scoret mål hele vejen op igennem ungdomsrækkerne. Og da Junior (U17) skulle byttes ud med Ynglinge (U19) var talentet så åbenlyst og stort, at Kurt blev rykket direkte op på førsteholdet, og Kurt nåede således aldrig at spille Ynglinge for VB.

Valgte VB fremfor landsholdet

For en anden af eftermiddagens gæster i klubhuset, Karsten ”Piggi” Jensen, blev Ynglingetiden også skelsættende, men inden da var Karsten startet i VB som 9-årig, hvor fodboldspillet foregik på klubbens ekstra baner på Filstedvej (dér hvor Østre Kirkegård i dag ligger). Toneangivende VB-leder i de første år i VB var Knud Høfler (forrest til højre på billedet nedenfor) som var træner i flere af årene for Karsten, og som nyoprykket Ynglingespiller i 1968 begyndte der at ske ting og sager.

- Selv om jeg kun var førsteårs ynglingespiller, ønskede man fra klubbens side, at jeg skulle rykke op på førsteholdet, som på daværende tidspunkt spillede i Danmarksserien. Jeg debuterede søndag den 6. oktober 1968 i en hjemmekamp mod AGF, som VB vandt 2-1

Samtidig med, at VB havde besluttet at rykke den hårdt arbejdende og kontant spillende sweeper op på førsteholdet, begyndte også JBU og DBU at få øjnene op for forsvarstalentet fra Vejgaard.

- Jeg var så heldig både at blive udtaget til en træningslejr med JBU i Hamborg og til en talentsamling i DBU-regi, hvor vi over et 8-dages ophold blev set an. Og 15. juni 1968 blev jeg så inviteret til Vejle, til en udtagelseskamp mellem hold fra Vest-Danmark og Øst-Danmark. Med på mit hold var bl.a. Lynge Jacobsen fra AaB, Harbo Larsen fra Aalborg Freja og Pauli Jørgensen fra Frederikshavn. Jeg spillede en ganske god kamp og endte med at blive udtaget til Ynglingelandsholdet

Cheftræner Høfler hjemme i VB havde ikke været i tvivl – internt i klubben havde han uden tøven på et tidligt tidspunkt proklameret, at Karsten ville komme på Ynglingelandsholdet, og han holdt ord! Karsten fik debut onsdag den 26. juni 1968 ved en turnering på Island, og dermed blev Karsten VBs første landsholdsspiller nogensinde!

Desværre var der en regel om, at man ikke måtte spille på Ynglingelandsholdet, samtidig med at man spillede seniorfodbold! Det bragte ”Piggi” i lidt af et dilemma, for han ville miste nogle ynglinge-landskampe, hvis han fortsat ville spille for Danmarksserien i VB, men for Karsten var indstillingen klar – hvis han kunne forstærke førsteholdet i VB, så var det dér han skulle spille! Karsten spillede sæsonen færdig på førsteholdet i VB, og fortsatte også på førsteholdet året efter i 1969.

Far nr. 2
Også for sidste, og yngste skud i eftermiddagens trekløver, Dorthe Nielsen, blev de ældste ungdomsrækker på en måde afgørende.

- Jeg blev allerede som 15-årig taget med på førsteholdet og skulle spille sammen med de ”gamle garvede”. Den første gang jeg var med på udebane, kiggede jeg lige en ekstra gang, da de hev et par bajere frem fra tasken på turen hjem, men Tage Sørensen var træner og han gjorde hele forskellen. Han var min far nr. 2. Han gav mig ro, han troede på mig og han betød alt for mig. Tage og Irma blev som et hold ekstra forældre for mig

Dorthe Nielsen startede med at spille fodbold i VB i 1980 som 10-årig, fordi alle klassekammeraterne fra Vejgaard Østre Skole spillede i klubben.

- Det var en fantastisk tid. Vi lavede ikke andet end at spille fodbold dengang. Når man ikke var hjemme, så vidste forældrene, at vi var oppe i klubben. VB var virkelig en bundsolid klub socialt, og jeg havde i det hele taget en utrolig dejlig og lærerig tid i VB

Talentet var åbenlyst, og samtidig med oprykningen på førsteholdet blev Dorthe tilmeldt udtagelserne til udvalgt hold for pigespillere. Dorthe havde op gennem ungdomsårene spillet kampe som både back og målmand, så hun blev tilmeldt udtagelserne på begge positioner. Normalt ganske uhørt, men sådan var det i Dorthes tilfælde. På backpositionen var andre spillere dygtigere end Dorthe, men målmandsposten var en ganske anden sag. Dén post satte Dorthe sig på, og Kirsten Balle kørte trofast landet rundt med Dorthe, hver eneste gang der skulle være regions- og unionsholdssamlinger.

Afsked med VB
Et brækket ben i en kamp oppe i Jerslev truede med at sætte en stopper for Dorthe Nielsens fodboldspil. Ja rent faktisk havde det åbne skinnebensbrud i sæsonen 1988 fået Dorthe til mentalt at stoppe, for lægernes dom lød – ikke mere fodboldspil. Men en dag ringede Fortuna Hjørring, Danmarks på dét tidspunkt absolut førende kvindeklub. De manglende en målmand og mente at have fundet sin løsning, hvis de kunne få Dorthe i gang igen. Og det kunne de! Helt frem til år 2000 nåede Dorthe imponerende 396 kampe på 11 sæsoner for Fortuna Hjørring. Med medaljer i 10 ud af de 11 sæsoner som resultat.

Knap så dramatisk var afskeden med VB for Kurt Berthelsen. Kurt bombede mål ind for førsteholdet i VB, herunder adskillige hattrick, men aftjening af værnepligt i først Karup og senere Værløse endte med at komme lidt på tværs for 19-årige Kurt. I tiden i Karup blev Kurt afhentet og kørt til kampene for VB, men hen over tid begyndte Kurt først at træne med i Hvidovre IF og senere var det oplagt, at Kurt også spillede kampe for klubben. Hvidovre IF havde dengang en perlerække af rigtig dygtige spillere, men Kurt fortsatte med at score mål, herunder flere hattrick. Fra 1966 vendte Kurt tilbage til Nordjylland og fortsatte karrieren i AaB, hvor det blev til 206 kampe og 57 mål. Nok til at både pressen og DBU fik øjnene op for den store centerforward fra Rørdal.

For Karsten ”Piggi” var ambitionerne om at kunne fortsætte i landsholdsregi årsagen til afskeden med VB. For at være aktuel for landstrænerne skulle der spilles på højere niveau end Danmarksserien, så i 1970 blev VB skiftet ud med AaB. Og skiftet gav pote.

- Jeg opnåede 2 A-landskampe for Danmark, begge i midterforsvaret. Mod henholdsvis Norge den 23. september 1973, hvor vi vandt 1-0 på Lerkendal i Trondheim, og så mod Ungarn den 13. oktober 1973, hvor vi spillede 2-2 foran 20.000 tilskuere i Idrætsparken i København. På landsholdet spillede jeg i disse kampe bl.a. sammen med den måske bedste danske spiller nogensinde, Henning Jensen, som dengang repræsenterede Borussia Mönchengladbach, men også spillere som Per Røntved og den senere Superliga-træner Viggo Jensen

Henning Jensen blev på anden vis faktisk også afgørende for Kurt Berthelsens landskampshistorie.

- Jeg var i min karrieres efterår og havde egentlig besluttet mig for at stoppe med at spille i 1972. Jeg vidste faktisk ikke at jeg var inde i landsholdsvarmen, men jeg blev udtaget til truppen til Olympiaden i 1972, og lige før afgang til München spillede vi mod Mexico i Idrætsparken og jeg startede inde med nr. 10 på ryggen. Det var Henning Jensens gamle trøjenummer, men professionelle måtte ikke deltage ved OL, så hans plads og nummer overtog jeg. Vi vandt i øvrigt 3-0 og med på holdet var bl.a. Allan Simonsen, som jo i 1977 blev kåret til Europas bedste spiller

Forberedelseskampen blev Kurts eneste i landsholdstrøjen, da han ikke fik spilletid til nogen af kampene under OL. Men Kurt blev altså den første VB’er til at spille en A-landskamp!

Dorthe Nielsen, som er den VB’er med suverænt flest landskampe på CV’et, nemlig 65 af slagsen, nåede også at repræsentere Danmark til en OL-slutrunde, nemlig dén i 1996 i Atlanta. Herudover opnåede Dorthe at trække landsholdstrøjen over hovedet til 2 VM-slutrunder og 3 EM-slutrunder samt et hav af kvalifikationskampe.

- Den største oplevelse af mine 65 kampe med A-landsholdet var dog at stå på Giants Stadium i New Jersey, lidt vest for New York, foran næsten 80.000 tilskuere tilbage i 1999, hvor vi spillede mod verdens måske bedste hold, USA, og verdens måske bedste spiller nogensinde, Mia Hamm. Det var en kæmpe oplevelse

Vi er nået til vejs ende og onsdag eftermiddag er så småt ved at blive til aften. Vi er kommet hele vejen fra VB til landsholdet. Fra Rørdal over Norge og München til USA. Men lige én enkelt detalje vil jeg gerne prøve at have opklaret inden vi sender VB-landsspillerne hjem! Nemlig Karstens øgenavn ”Piggi”, som han er blevet kaldt i alle sine VB-år, og hvis baggrund vi er mange som gerne vil have kendskab til.

- Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg er blevet kaldt det helt fra barnsben. I skolen og i klubben, hvor det var de samme kammerater. Men jeg ved det ikke. Jeg hedder Lennart til mellemnavn, men ved ikke om I mon kan få det til at minde om ”Piggi”?

Og dermed slutter vi af med et smil på læben, og en uafklaret detalje i den store fortælling. Nu om dage er det vist Østervrå, som senest har sendt en nordjysk knægt videre til A-landsholdet, ganske vist via AaB, men om vi nogensinde kommer tilbage til udgangspunktet for denne artikel – altså at man både har spillet ungdom og senior i klubben og endvidere har nået det danske A-landshold, ja det kan jeg godt tvivle på. Men Karsten, Dorthe og Kurt gjorde det for år tilbage, og stort tillykke til jer med kampene og oplevelserne, og tak for at bidrage til endnu et hjørne af fortællingen om VB.

Offentliggjort 08.02.2024