Støt VB - Sælg dit hus eller din lejlighed via Nybolig Aalborg
Selv om nogle måske kunne gå rundt og tro det, så rækker kontingentkronerne i VB ikke til at klubben kan løbe rundt. Langt fra faktisk. Bla. derfor driver vi i klubben en række aktiviteter - eksempelvis salget af julekalendere, juletræer og fyrværkeri - hvor den afgørende forskel udgøres af frivillige kræfter. Masser af frivillige kræfter. Men der findes også andre måder, hvorpå du kan støtte VB - uden at skulle afsætte en række timer i kalenderen! Vores aftale med Nybolig Aalborg er et eksempel på en sådan aftale.
Nybolig Aalborg har en række afdelinger med stort lokalkendskab i og omkring Aalborg. Hos Nybolig Aalborg kan du både sælge dit hus eller din lejlighed, og samtidig støtte VB. Alt det kræver er, at du, når du indgår aftalen med Nybolig nævner, at du gerne vil støtte VB. Herefter sender du en mail til FU på mailadressen: finans@vejgaard-bk.dk og fortæller os om aftalen med Nybolig. For hver aftale om hus- eller lejlighedssalg, støtter Nybolig klubben med kr. 3.500 - uanset om huset eller lejligheden ender med at blive solgt eller ej!
På denne måde kan du - let og simpelt - støtte VB, uden at din pris ændres, eller du iøvrigt skal foretage dig yderligere. Så tag fat i Nybolig Aalborg og bestil en gratis salgsvurdering, hvis du går i tanker om at ville sælge dit hus eller din lejlighed.