Skråen-arrangementer
VB har i efterhånden en del år været fast samarbejdspartner med Skråen, som er det væsentligste spillested i Nordjylland. Skråen udbyder hvert år et stort og varieret program af rytmisk musik, stand-up og forskellige shows, som afvikles enten i Skråens lokaler i Nordkraft i Aalborg, eller rundt omkring i byen - Karolinelund, Skovdalen, havnefronten m.fl.
Skråen samarbejder med en række foreninger, bla. altså os i VB, i forhold til bemanding af de mange vagter til Skråens arrangementer, både indendørs og udendørs. Principielt set har vi som klub mulighed for at byde ind på alle de vagter vi overhovedet kan og vil.
What's in it for us?
VBs vagter tjener flere formål. Vagterne er med til at tjene vigtige penge til vores klubkasse, ligesom der for holdene som hjælper til, også er mulighed for at skabe noget indtjening til holdkassen. Og så er der også et socialt element i bemandingen af Skråen-vagterne. Det er nemlig rigtig hyggeligt at have barvagt. Folk er stort set altid i godt humør og der er mange sjove snakke undervejs i en vagt. Både med kunderne og med de folk man arbejder sammen med i boden. Man lærer hinanden bedre at kende henover det fællesskab man skaber sammen, for at få det hele til at fungere.
Langt hovedparten af VBs vagter er barvagter, hvor vores frivillige hjælpere er med til at lange drikkevarer over disken.
Vagtplanen for årets koncerter, bla. sommerens udendørskoncerter, er som regel klar i løbet af januar måned, hvorefter VB-ansvarlige René "Kongen" Nielsen går igang med at fordele og koordinere vagterne. Der er næsten altid behov for at udvide kredsen af hjælpere, så er der forældregrupper, eller andre grupper, på 6-9 personer, som kunne synes det var sjovt at give det et forsøg, så tag kontakt til René. Bare én enkelt vagt i løbet af året vil være fint.
Hvordan kan jeg blive frivillig til Skråen-vagter?
Vagtplanen er fordelt mellem de årgange og hold som har budt ind med ønsket om at hjælpe.
Vil du gerne være med og hjælpe til er du velkommen til at tage kontakt til den årgang der har den pågældende vagt. Det er den enkelte Skråen-ansvarlige på årgangen der har ansvar for at sikre dækning af vagterne (se håndbog i Workfeed). Den enkelte frivillige tager selv en vagt i app'en Workfeed. Se mere herom i FAQ.
Har du relation til en af årgangene der har fået vagter og vil i gang med det samme? Læs de oftest stillede spørgsmål i FAQ'en her på siden, hvor der står hvordan du kommer i gang.
Vagtplanen for sommerens koncerter 2025
Skovdalen:
- 20. juni: Andreas Odbjerg, U10 piger
- 21 juni: Aqua, Motionsfodbold herrer
- 2. august: Lars Lilholt Band, Motionsfodbold herrer
- 15. august: Jonah Blacksmith, Damesenior
- 22. august: Queen Machine, U14 drenge
Karolinelund
- 4. juli: Herresenior
- 18. juli: Herresenior
- 25. juli: Herresenior
- 1. august: LEDIG
- 8. august: LEDIG
- 22.august: Damesenior