Menu

Gang i VB!

image SparNord støtter VB!
20. april 2023 kl. 17:14

I "gamle dage" glædede fodboldnørderne sig til torsdag; for der udkom Tipsbladet.
I VB havde vi VB Bladet – det lille tidsskrift, der søgte at samle klubbens medlemmer med historier fra alle årgange og hold.

Denne torsdag ser vi tilbage på en hektisk første weekend efter åbning af græsbanerne på Soffy Road. VB er et lille samfund – 752 medlemmer, masser af hold og årgange, trænere, holdledere og koordinatorer, frivillige støtter, tilskuere, VB partnere og mange, mange flere – og rigtig mange af disse var forbi i løbet af lørdag og søndag.

Vi skal forsøge at nå hele vejen rundt her...

Lørdag tog DS holdet imod Brønshøj i oprykningsspillet til 3. division.
Den intense kamp sluttede 0-0, så VB holder fast i toppen – og på lørdag kommer førerholdet Avarta til SparNord Arena. Vi håber, at I også kommer – kampstart kl 13.30 (husk: Gratis adgang for VB-medlemmer).

Forud for DS kampen havde VB besøg af en række af de vigtige VB-partnere. Udover at blive indført i vores arbejde med at styrke sammenholdet i Aalborg's 4. største/2. højest-rangerende fodboldklub, så gav sportschef Søren A og cheftræner Nikolaj J flere overbevisende grunde til at vores støtter selvfølgelig skal købe og gå med VB-halstørklæde og andet VB-outfit!

Og nu vi taler om VB tøj: VB har samarbejde med Hummel og Sport24 (se andetsteds på hjemmesiden) – og vi vil i den kommende tid åbne for salg af det smarte VB-træningstøj, som vores meget unge medlem Sylvester her shiner i:

Også U17 Drenge var i kamp Soffy lørdag. De sendte KFUM hjem med 5-0, inden denne store årgang havde en genforeningsfest i Ungdomsstuen med en del af den store skare, der er i 10. klasse-eksil på efterskoler rundt omkring.

Når vi taler om VB's ungdom, så burde vi fortælle mere om de 110 medlemmer fra U13-U17 Drenge, der i påsken var afsted sammen i to store busser til stort Euro-stævne i Belgien. Og vi bør omtale den glade pigeflok på U14, som heldigvis har deres egen update her på siden...

Vi vender tilbage til VBs ungdom i kommende updates, for vi runder denne klumme af med, at juble over, at der i søndags var 100-vis af børn og forældre på VB til den formelle sæsonåbning for børne-årgangene (billederne nedenfor).
Disse lever kun i VB i kraft af det kæmpe arbejde, som massevis af forældre og ungdomsledere med blå hjerter leverer uge efter uge.

Sidste news om de blå hjerter er, at VBs 64+ veteranhold bankede Aalborg Chang 9-0 i 5mod5 kampen i OldiesButGoodies turneringen mellem de traditionsrige Aalborg-klubber. Godt gået!!

VBs forretningsudvalg/bestyrelse har indkaldt til økonomisk generalforsamling på tirsdag. Her kommer vi bl.a ind på, hvordan mere fokus på sammenhold skal gøre det bedre for alle hold at være i VB i de kommende år!

SÅ TAK OG GOD KAMP TIL ALLE I OG OMKRING VB! 

Luk