VB i 100 år - 3 x Laudrup og Mølby i VB, så FC Juventus måtte vente

Året er 1985.
Michael Laudrup og resten af det danske fodboldlandshold havde lige banket Sovjetunionen i Idrætsparken grundlovsdag, og den europæiske klubmastodont, FC Juventus, havde besluttet at hente Laudrup til Torino efter en 2-årig lejeperiode hos SS Lazio.
Årets fund i europæisk fodbold 1985 skulle stille til det obligatoriske lægetjek, inden han senere samme dag skulle præsenteres for fans og for pressen på Juventus' daværende stadion, Stadio Communale i Torino. Der var bare lige ét mindre problem - hovedpersonen, Michael Laudrup, kunne ikke komme! Årsag: Han skulle spille kamp i Vejgaard!!!
Tror du os ikke? Den er såmænd god nok. Læs her tredje kapitel i vores nedtælling frem mod 100-års jubilæet i 2025, som giver dig historien om en af de mest bemærkelsesværdige kampe, der nogensinde er spillet på vores baner.