VB weekend opdatering!

Det er weekend – og der er tændt for varmen i Vejgaard 💙🤍😎
På søndag i Rødovre har VB Flagskibet (lær-det-nu: Herre 1'ste holdet) den første af to matchbolde til at sikre oprykning til 3. division – det kommer vi tilbage til...
Her til aften har JS (Herre 2. holdet) hjemme klapset Frederikshavn med 5-0. Lasse Jensen så kampen — men det er Tonny Størkersen, der her refererer: læs med her!
Og så til sagen... For VB har jo også et Dronningeskib (lær-også-det) – eller rettere hele tre dame-senior-hold. Og selvom redaktionen her har været lidt sløv til at formidle det, så er det nu lykkedes os at få fat i fotos fra både en Serie 1 kamp og en Serie 2 kamp – og vi takker fotograf Jakob Kristiansen for at dække kampene.
Vi ville gerne også skrive om og vise fotos fra aktiviteter med VBs mange pige- og drengehold; men vi vælger her og nu at opfordre trænere og især de støttende forældre til at tage billeder i stakkevis og sende dem til os: Redaktionen@vejgaard-bk.dk
I stedet gør vi lige opmærksom på, at den relativt nye VB-fraktion; Oldboys aka Motionisterne træner hver mandag kl 19.30. Manager Peter L. insisterer på, at der er bold med i næsten alle opvarmningsøvelser..! – klik på linket og se det opdaterede galleri 😬
Tilbage til Flagskibet: Lørdag d. 17. juni kl 14.00 håber vi på høj sol og masser af smilende VB'ere i alle aldre – for der satser vi på, at alle i foreningen vil feste og fejre, at VB forhåbentlig igen kommer i divisionen! Mere herom i den kommende tid.
Go' weekend
#VBfællesskab