Forberedelser til standerhejsning 2026
Spar Nord Vejgaard inviterer alle VB'ere til sæsonåbning
Lørdag den 24. januar kl. 13.00!
Dette er dagen og tidspunktet, hvor vi traditionen tro for alvor skyder sæsonen 2026 igang i VB.
Vintervejret indikerer ikke rigtigt, at en ny fodboldsæson er undervejs, men ikke desto mindre er forberedelserne i fuld gang. Standerhejsningen foregår som nævnt ovenfor, og Spar Nord Vejgaard vil gerne invitere alle VB'ere på suppe, stadionplatter og øl/vand i klubhuset.
Så uanset om du er spiller, træner eller leder, og uanset om du allerede er igang med dine 2026 VB-opgaver, eller først skal i aktion senere på året, så mød op til standerhejsning 2026 til en hyggelig dag i VB-fælleskabets tegn.
