Glædelig jul
Så blev det endelig jul, jul igen!
24. december på kalenderen betyder juleaften og en dag imødeset med spænding for i hvert fald alle vores ungdomsspillere. Julegaverne er (forhåbentlig) købt og rundt omkring er forberedelserne til aftenens julemiddag måske så småt ved at gå igang. Det er for os alle sammen blevet tid til at hellige os familien og vores forskellige traditioner henover de kommende juledage.
Fra alle os i både det gamle og det nyvalgte FU, skal der traditionen tro lyde et stort og varmt ønske om en rigtig glædelig jul til alle vores medlemmer, og til alle som på den ene eller anden måde har vores klub i hjertet.
Nyd juledagene, og så håber vi ellers at se rigtig mange af jer i klubhuset fra søndag den 28. december og frem til 31. december, hvor vores utrættelige frivillige hjælpere igen i år står klar til at klæde os godt på til nytårsfejringen.
Glædelig jul.
