Menu

Nytårskrudt og julekalender-gevinster fra imorgen

image
27. december 2025 kl. 10:00
Klubhuset slår dørene op ovenpå juledagene

Efter en lille pause henover juledagene, genstarter vores aktiviteter fra og med imorgen, søndag den 28. december, hvor klubhuset slår dørene op kl. 10.00 til starten på årets salg af nytårskrudt.

Fyrværkeriudvalget har lagt sig i selen for at kunne give dig et festligt tilskud til nytårsaften. Kig forbi klubhuset hver dag fra kl. 10-18, samt nytårsaften fra kl. 10-15, og støt VB ved at købe dit fyrværkeri hos os.

Husk at du fortsat har mulighed for at forudbestille dit krudt. På vores fyrværkeri-webshop er der mulighed for at bestille præcis dét fyrværkeri som du gerne vil fejre nytåret med. På webshoppen er der videoer på langt hovedparten af fyrværkeriet, så du på forhånd kan se effekten. På dén måde sikrer du dig, at du ikke går fra VB med en fuser!

Og så kan du også fra imorgen afhente din gevinst fra VB-julekalenderen. Vores frivillige står nemlig også klar til at udlevere de mange gevinster til vores vindere. VB ønsker tillykke og byder indenfor i klubhuset til årets sidste VB-aktiviteter.

Luk