Menu

Tage Sørensen mindes

image
12. marts 2026 kl. 10:45
Tidligere dametrænere og spillere inviteres til mindehøjtidelighed

Vores mangeårige cheftræner i Dameafdelingen, Tage Sørensen, gik bort 6. februar, 88 år gammel, og som tidligere annonceret ønsker vi at mindes Tage i forbindelse med første hjemmekamp for vores Kvindeserie Vest.

Kampen, og dermed mindehøjtideligheden, finder sted Skærtorsdag 2. april, hvor vi indbyder alle tidligere dametrænere og spillere fra Tages tid i VB, til at deltage i mindehøjtideligheden. Kvindeserie Vest-kampen har kampstart kl. 15.30 og klubben er vært ved kaffe og brød i klubhuset fra kl. 14.30. Ved kampstart vil der blive udtalt mindeord og afholdt 1 minuts stilhed, ligesom vores hold spiller kampen med sørgebind.

Af hensyn til forberedelserne har vi brug for tilmelding, som skal foretages til Annette Stokkendal - enten på Annettes Messenger eller på mobil 30242126. Tilmeldingsfristen er mandag 30. marts og vi håber på at se mange af VB'ere fra Tages lange årrække som cheftræner i VB.

Luk