VB i 100 år - Tilbageblik på jubilæumsåret
Jubilæumsåret 2025 er et overstået kapitel. Med fejringer som beskrevet i denne artikel.
Vi har nu fået samlet højdepunkterne fra året i historieafsnittet på hjemmesiden, hvor 100-året har fået sit helt eget afsnit. Hér kan du både se en masse billeder fra jubilæumskampen mod Old Boys-landsholdet og fra træningskampen mod AaB, samt omtale og billeder af selve jubilæumsdagen, lørdag 22. november. Tusind tak til de fotografer, som har givet os mulighed for at lægge deres billeder op!
Selv om 2025 således nu er lagt bag os, fortsætter historiefortællingen dog her på siden, for som ovennævnte fint illustrerer, så er VBs historie ikke kun noget som er sket for mange år siden - med billeder i sort/hvid. Det er også en del af historien, men dét som sker i klubben i nyere tid er i lige så høj grad en del af VB-historien. Og der er masser af personligheder, aktiviteter, specielle fodboldkampe m.m. som fortjener sin omtale. Så fortællingerne bevares for eftertiden.
Næste del af historiefortællingen forventes at udkomme her på siden til februar.
