U15 Piger stormer frem
U15 Piger har haft en succesfuld vinter, som har resulteret i samlet sejr i pigernes vinterturnering foran bl.a. Fortuna Hjørring. Sideløbende har pigerne også indendørs opnået imponerende resultater med sejr i julecuppen i Støvring, og sejr i stævnet i Øster Hanherred, ligesom holdet var snublende tæt på at kvalificere sig til det jyske mesterskab, men den afgørende kamp ved regionsmesterskabet i Pandrup blev desværre tabt i overtiden.
Samtidig er det en flok piger, som tager det sociale fællesskab og venskaberne seriøst. Således har holdet været på en hytte/weekendtur ved Fjerritslev, og i påsken venter en tur til Tyskland, hvor holdet - sammen med flere andre hold fra Ungdomsafdelingen - deltager i Niederreihn Cup i Düsseldorf. Senere på året står den også på City Cup hos Aalborg Freja og deltagelse i Vildbjerg Cup.
Snart starter også forårssæsonen på græs, og der er plads til endnu flere U15-piger, der har lyst til at være en del af vores velfungerende U15-gruppe. Efterskole og fritidsjob gør at pigerne gerne vil være endnu flere, og tilmed har vi sendt flere af vores rigtig dygtige piger videre til licensklubberne her i Nordjylland
Så for lige at samle op...
Hvem er vi?
- En fantastisk gruppe piger (17 stk.), der spiller i VB
- Et hold, der netop har vundet Liga 2 vinterturneringen
- En tæt gruppe, der er lige så stærke socialt som på banen
- En gruppe med plads til nye veninder, der vil lægge energi i både det sociale og det fodboldmæssige
- En gruppe, der elsker cups
- Et hold med en fantastisk ung kvindelig træner, der lægger en masse energi og kræfter i at have bygget dette gode hold
Hvorfor søger vi?
- Fordi vi de sidste par år har sendt flere veninder videre til licensklubberne i Nordjylland
- Fordi nogle af veninderne skal på efterskole til sommer
- Fordi pigerne har nået en alder, hvor fritidsjob i weekenderne også fylder
Hvem søger vi?
- Piger fra årgang 2010 (halvår), 2011 og 2012, som kunne tænke sig at komme og prøvetræne med os
- Piger fra årgang 2010, da vi skal spille U17 fra sommer, er også meget velkomne
- Det er en fordel, hvis du spiller i forvejen eller har spillet før, da vi forventer at spille med i toppen af Liga 2. Er du nybegynder, men træningsparat, så finder vi også ud af det — der er plads til alle i en breddeklub og på et hold som vores
Træningstider
- Tirsdage og torsdage fra kl. 16.30 - 18.00
Rimer noget af dette på DIG, så smid en besked til gruppens kontaktperson, Jan Frost Sørensen - enten på Jans Messenger, eller på mailadressen janfrost@outlook.dk, eller på Jans mobil 61305453. Og husk - det er helt okay at komme og prøvetræne nogle gange for at se, om det er noget for dig.
