For et par uger siden mødtes Redaktionen med vores nye mand i spidsen for Danmarksserien, Mark Westergaard. Til en længere snak om barndommens interesse for fodbold, om lysten til at prøve sig selv af og om nogle af de trænere, som vores nye cheftræner har mødt på sin vej. Herunder sin egen far.
- Jeg er opvokset i Buderup ude ved Støvring. Sammen med en lillesøster som prøvede en masse sportsgrene men aldrig rigtig blev bidt af noget, mens jeg helt fra start af bare elskede fodbold. Jeg kunne gode lide at gå i skole, men jeg var nok lidt vild, så frikvarterne var klart de fedeste, fordi vi kunne spille fodbold. Jeg spillede mine barndomsår i Støvring IF, hvor jeg vist nok startede i 5-6-årsalderen. Jeg spillede i Støvring indtil jeg blev Ynglinge (Red.: U19), kun afbrudt af et halvt år i Aars IK. To af mine holdkammerater og jeg hoppede på bussen flere gange om ugen og tog turen til Aars, som havde et godt hold, bl.a. med Kasper Risgård. Mine to kammerater kom på førsteholdet, men det gjorde jeg ikke. Det knækkede mig lidt dengang, så jeg stoppede helt med fodbold i nogle måneder. Inden jeg vendte tilbage til Støvring og spillede med mine gamle kammerater.
En familieflytning sendte Mark til Randers og det første af flere møder med en vis Jens Hammer.
- I Randers begyndte jeg at spille i gode gamle Randers Freja. Jeg startede med at spille på deres andethold i Mesterrækken, men kæmpede mig op på Ynglinge Divisionsholdet. Og dér fik jeg første gang den der følelse af, at man ikke skal lade sig slå ud af de knæk man får på vejen. I mit tilfælde ovenpå oplevelsen i Aars.
Op gennem ungdomsårene spillede Mark Westergaard en del i forsvaret, men han var i perioder faktisk også angriber, og det fik betydning som Senior, hvor det sociale fik overtaget.
- Også i ungdomsårene var jeg ret god social, så efter et seniorår i Randers under Jens Hammer, som konsekvent brugte mig i forsvaret, flyttede jeg tilbage til Støvring IF, hvor en masse af mine kammerater fortsat spillede. Og dem savnede jeg. Vi spillede i Serie 1 og jeg blev rykket op i angrebet, hvor jeg lavede en masse mål og havde det sjovt. Mine mål var dog ikke nok til at redde holdet fra nedrykning til Serie 2. Og så var der en anden gruppe af kammerater som rykkede i mig, og de spillede i Svenstrup GF. Og efter at have spillet dér var jeg lige et smut omkring Nørresundby B. i Danmarksserien, hvor jeg blev topscorer, inden jeg så første gang ramlede ind i Hobro IK. Deres træner var dengang...Jens Hammer, som jeg også havde trænet under i Randers Freja, så han kendte mig og sendte mig med det samme tilbage i forsvaret. På samme position som jeg havde spillet i Randers Freja.
Og så er vi fremme lige omkring år 2012 og et opkald fra Jacob Krüger. Sportschefen i FC Hjørring, som senere blev til Vendsyssel FF, havde kig på den dengang 29-årige Mark.
- Krüger spurgte om ikke jeg ville spille i Hjørring og det fandt vi så en aftale om. Det blev nogle gode år. Fra 2012-2015 spillede jeg 80 førsteholdskampe. Hovedparten af dem i 1.Division. Bagefter var jeg lige et smut omkring Jammerbugt FC, men jeg var efterhånden blevet 32 år og kunne godt mærke, at det var ved at være slut, for lysten manglede, så jeg lagde støvlerne på hylden.
Og så kunne man jo godt tro, at trænergerningen lå lige for, men sådan var det nu ikke for Mark da spillerkarrieren sluttede.
- Jeg havde faktisk 2 år uden bold efter jeg stoppede med selv at spille. Jeg havde fået nok og trængte til en pause. Men det var svært helt at stoppe med at være aktiv, så jeg gik igang med Triathlon og satte mig for at gennemføre en halv Ironman. Jeg var ikke ret god til svømning, men jeg stod op kl. 04.30 og tog i svømmehallen, og så løb jeg en halvmarathon efter arbejde, og endte da også med at gennemføre den halve Ironman.
Privat bor Mark i Hjørring, sammen med sin kone og to børn. En pige på 16, som de første mange år ikke gik til sport, men så faldt over fodbolden og nu er en ganske dygtig spiller, som indtil videre har spillet i Fortuna Hjørring. Og en dreng på 13 år, som minder meget om sin far og bare er bidt af en gal fodbold.
- Vi er en typisk fodboldfamilie. Som kører, henter og bringer ungerne og ser en masse bold. Samtidig med at jeg har mit civile job som ergoterapeut og min trænerkarriere ved siden af, og alt dét ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre uden min kone. Hun er med på det og har sin kæmpe andel i at det fungerer for os. Og jeg har da også været træner for både min datter og min søn. Og det er både godt og skidt. Ligesom da min egen far trænede mig og jeg udvandrede i protest. Han kørte mig ret hårdt som træner. Men altså, det er sindssygt godt for ungerne at gå til en holdsport. Det giver dem en masse gode værdier. Man er en del af et hold, hvor der er nogen som regner med dig, så når man har sagt A, må man også sige B. Plus at man lærer at give plads til andre. Og rent socialt får man jo et kæmpe netværk og kommer til at kende en masse mennesker.
Mark havde som 18-19-årig været trænet første gang i Støvring IF, for ungdomshold i et par sæsoner, og kunne egentlig gode lide det, og i slutningen af 2019 spurgte Hjørring IF, om ikke han ville være træner i klubben fra januar 2020.
- Hjørring IF stod og manglede en Serie 2-træner, så det sprang jeg på. Som spillende træner. Det var jo under corona og det var lidt specielt. Vi ender med at rykke op i Serie 1, og så ringede Harken, en lille klub lidt udenfor Hjørring, og spurgte om ikke jeg ville træne hos dem, og jeg ville gerne prøve at være førsteholdstræner. Og så blev jeg kontaktet af Hjørring IF igen, som nu gerne ville have mig som cheftræner i Jyllandsserien. Sideløbende var jeg begyndt at træne min datter i Fortuna Hjørring og de spurgte mig så om ikke jeg kunne tænke mig at være assistent for deres U19-hold. Og så gik der faktisk ikke ret lang tid, før de tilbød mig at blive fuldtids assistent på Fortunas divisionshold. Så jeg tog orlov fra mit job, for det synes jeg kunne være ret fedt at få lov at prøve, men jeg ville også gerne holde fast i mit arbejde.
Tilbage på job, var Mark kommet dertil i fodbolduddannelsen, at der skulle landes et trænerjob på et vist niveau.
- Hobro søgte i første omgang en U19-træner, men det endte med at der blev byttet rundt, så jeg fik Hobros U23-hold i Danmarksserien. Det passede mig rigtig fint, og dem har jeg så haft i 1,5 sæson og har sideløbende taget min A-licens. Og nu glæder jeg mig vildt meget til Vejgaard. Glæder mig til en opstart med masser af træninger, hvor drengene for alvor skal møde mig.
Og lad os så slutte af med at høre lidt mere om cheftræneren Mark, som spillerne meget snart stifter nært bekendtskab med, og som vi andre kan betragte fra tribunen.
- Jeg har taget meget med fra de trænere som jeg har haft undervejs. Især Søren Kusk og Ove Christensen, som er dem jeg har haft som træner i længst tid. Og de to på hver sin måde. Jeg var virkelig glad for at spille under Kusk, som havde nogle få principper men ellers meget individuel frihed. Under Ove var det lidt for meget "maskinfodbold", som jeg over tid følte kvalte lysten. Men man kan ikke tage fra Ove, at han forstod at sætte et hold op, så de var svære at spille imod. Ved at gøre det simpelt! Og så var der jo også Jens Hammer, som havde en lidt sjov måde at være træner på. Meget direkte i sin facon og meget sjov med masser af snak. Men spillerne i Vejgaard kommer til at møde en velforberedt cheftræner, som har set en del video af holdets kampe i 3.Division og derfor har et ret klart billede af, hvor holdet er og har en plan ud fra det. Jeg er en træner som er klar i spyttet, men også en træner som er afdæmpet på sidelinjen med et mål om, at spillerne selv skal kunne kommunikere og klare tingene inde på banen. Jeg er også en pragmatisk træner, så vi kommer ikke nødvendigvis til f.eks. at spille med 4 i bagkæden i alle kampene, som holdet ellers meget har benyttet. Vi skal gerne kunne variere.
Således klogere på personen Mark Westergaard, sagde vi tak for snakken og ønskede god ferie til Mark. Allerede på søndag 12. juli er ferien dog forbi og Mark er retur i klubben til sin første reelle dag som cheftræner. Det sker, når forberedelsesfasen startes ud med brask og bram, idet allerførste arbejdsdag byder på en træningskamp mod Vendsyssel FF, som er godt igang med sine forberedelser til en ny tilværelse i 1.Division. Vi byder endnu engang Mark velkommen i VB og glæder os til at følge cheftræneren og holdet i Danmarksserien.
