Flemming Lind Størkersen stopper som cheftræner i VB
Ny cheftræner præsenteres en af de nærmeste dage
Siden sommeren 2024 har Flemming Lind Størkersen stået i spidsen for VBs førstehold, men når forårsturneringens sidste fløjt lyder, er det blevet tid til skiftedag på posten. En beslutning som Flemming meddelte klubben allerede i vinter.
Flemming har en flot historik i VB, hvor han tidligere har været træner for både U19-holdet og andetholdet i Jyllandsserien, inden han for et par år siden overtog vores daværende Damarksseriehold, som han førte til oprykning til CampoBet 3.Division. I forbindelse med den sidste hjemmekamp for førsteholdet, fredag 5. juni kl. 18.30 mod IF Lyseng, vil Flemming blive behørigt hyldet for en stor og flot indsats i VB.
Vores nye cheftræner præsenteres her på siden en af de nærmeste dage.
