Indstil en kandidat til Årets Leder og Årets Spiller i VB
Vi har tidligere offentliggjort indkaldelsen til den ordinære generalforsamling 2026, der afholdes tirsdag den 17. november.
Traditionen tro skal vi i forbindelse med generalforsamlingen uddele et par pokaler til personer, der har ydet en særlig indsats for Vejgaard Boldspilklub. VB er en klub, der bygger på frivillige, ulønnede kræfter, og pokalerne er en del af vores måde, som klub, at sige tak til en række af de VB’ere, som gør en forskel for dig og mig, og for vores klub.
På generalforsamlingen uddeler vi i år følgende pokaler – med sidste års modtagere nævnt som inspiration for årets indstillinger:
Årets Leder i VB
Pokalen gives til en leder, der gennem flere år har ydet en stor og ulønnet indsats i VB eller i en af VB’s støtteforeninger.
Sidste års pokalmodtager: Annette Stokkendal for sin meget store indsats som frivillig i VB på en række forskellige områder. Fra medlem af udvalget bag Sparerkassen Danmark Cup'en gennem mange årene, over hovedrengøring af køkkenet, til salg af julekalendere.
Årets Spiller i VB
Pokalen gives til en spiller, der i den pågældende sæson har ydet en speciel indsats for et af klubbens hold og samtidig har været foregangsbillede for øvrige spillere på holdet.
Sidste års pokalmodtager: Kristina Lauritsen for sin store betydning i Dameafdelingen, både på og udenfor banen. En god repræsentant for holdet og for klubben.
Hvad enten du er spiller, forældre, træner, leder eller på anden vis er knyttet til VB, har du har nu muligheden for at indstille en træner, en leder eller et medlem, som fortjener ekstra anerkendelse som modtagere af ovennævnte pokaler! En VB'er som gør en forskel.
Indstil dine kandidater via mail til det nystartede Pokal- og Nåleudvalg senest fredag den 13. november 2026. Udvalget består af Annette Stokkendal, Bjarne Pedersen og Klubchef Lars Thomsen, og indstillingerne skal sendes til pokalerognaale@vejgaard-bk.dk.
Afslutningsvis skal vi nævne, at pokalerne Kammeratskabspokalen, Velfærdspokalen, Årets Leder i Ungdomsafdelingen og Årets Træner i VB fremover uddeles til Frivilligfesten til januar. Information om indstilling af kandidater til disse pokaler følger senere.
