Menu

Lad VB stå for aftensmaden - sidste frist for bestilling idag

image
01. oktober 2026 kl. 09:00
Bestil din aftensmad til næste uge og vind samtidig CL-billetter til Aalborg Håndbold

I den kommende uge, fra mandag 5. oktober til torsdag 8. oktober, står Cafeudvalget klar med din aftensmad - pasta med kødsovs og flutes - for kun 40 kr.

Cafeen holder åben fra kl. 17.00, og fra kl. 18.00 kan alle VB'ere - både enkeltpersoner, udvalg og sportslige hold og årgange - lade VB stå for aftensmaden.

Eneste krav er, at maden bestilles i forvejen og senest idag torsdag 1. oktober. Bestilling foretages via forudbetaling på Mobilepay nr. 10051. I bemærkningsfeltet på Mobilepay-betalingen skrives:

  • Dato
  • Ca. tidspunkt for spisning (af hensyn til kogning af pasta)
  • Antal personer/portioner

Så vil den valgte menu være klar til dig/jer på det ønskede tidspunkt.

Alle som besøger cafeen i næste uge deltager samtidig i lodtrækningen om 2 x 2 stk. VIP-billetter til Aalborg Håndbolds Champions League-kamp, mod Zagreb, onsdag 14. oktober. Billetterne er doneret af vores nye Guldsponsor i VB, Penny Lane - hele VBs stamcafe.

Vi glæder os til endnu engang at se en masse VB'ere i cafeen, og hvorfor ikke lade VB stå for aftensmaden?

Luk