Mød inspektør Bay på anlægget i eftermiddag
Jan Bay har træffetid fra kl. 16.00 - 18.30
Inspektør Jan Bay har sine primære arbejdstider i dagtimerne, hvor det af gode grunde langt fra er alle VB'ere, som har mulighed for at være tilstede i klubben. Udover at man altid kan lave en specifik aftale om at mødes med Jan udenfor den normale arbejdstid, så er det også aftalt, at Jan har såkaldt træffetid med jævne mellemrum henover sæsonen.
Jan har træffetid idag mandag fra kl. 16.00 – 18.30, hvor han vil være tilstede på anlægget. Du behøver ikke booke tid hos Jan - du møder blot op og kan tage snakken om, hvad der måtte være relevant og aktuelt for dig som VB'er.
Følgende træffetider er endvidere aftalt inden sommerpausen:
- Torsdag 28. maj – Klubchef Lars Thomsen
- Onsdag 10. juni – Inspektør Jan Bay
Træffetider for efteråret offentliggøres primo august.
