Ny dato for Mindehøjtidelighed
Som tidligere annonceret ønsker vi at mindes Tage Sørensen i forbindelse med en hjemmekamp for vores Kvindeserie Vest.
Den oprindelige hjemmekamp er blevet flyttet på kunstgræs andetsteds, idet vores baner er lukkede indtil videre, og vi har derfor aftalt at flytte Mindehøjtideligheden til hjemmekampen lørdag 18. april kl. 15.30, hvor Brønderslev er modstanderen for Kvindeserie Vest.
Vi indbyder alle tidligere dametrænere og spillere fra Tages tid i VB, til at deltage i mindehøjtideligheden. VB er vært ved kaffe og brød i klubhuset fra kl. 14.30. Ved kampstart vil der blive udtalt mindeord og afholdt 1 minuts stilhed, ligesom vores hold spiller kampen med sørgebind.
Af hensyn til forberedelserne har vi brug for tilmelding, som skal foretages til Annette Stokkendal - enten på Annettes Messenger eller på mobil 30242126. Ny tilmeldingsfrist er mandag 13. april og vi håber på at se mange VB'ere fra Tages lange årrække som cheftræner i VB.
Allerede tilmeldte trænere og ledere kontaktes direkte af Annette Stokkendal.
