Menu

Nye udvalg i VB på plads

image
04. september 2026 kl. 10:30
IT- og julekalender-udvalgene med nye ansvarlige

Vi har tidligere her på siden søgt efter udvalgsansvarlige for henholdsvis IT-udvalget og VB-julekalenderen, og begge udvalg er nu faldet på plads.

Troels Kvesel Aaen griber taktstokken i IT-udvalget og sætter gang i at få system i vores mange IT-løsninger i klubben. Udover at hjælpe os med opgaverne i IT-udvalget, passer Troels også målet på Herre DS. Nærmere om udvalgets arbejde følger løbende. Og skulle du have kompetencer indenfor de forskellige områder nævnt i opslaget, så vil Troels gerne have en medspiller i udvalget. Kontakt i givet fald Klubchef, Lars Thomsen, på klubchef@vejgaard-bk.dk og hør nærmere.

Også arbejdet med VB-julekalenderen har fundet ny ansvarlig. Finn Kierkegaard Hansen er ny mand i spidsen for aktiviteten, og der er sat gang i overdragelsen af opgaverne fra Søren Bossen til Finn. Også VB-julekalenderen melder sig her på siden (og på vores frivillig-forum), når tiden er kommet til igangsætningen af salget af årets kalendere.

VB byder Troels og Finn varmt velkommen på de nye poster og beder alle VB'ere om at tage godt imod vores nye udvalgsansvarlige og hjælpe dem godt igang med de nye områder i klubben.

Luk