Sparekassen Danmark Cup i weekenden
For 17. år i træk afholder vi i weekenden vores familievenlige børne- og ungdomsstævne - Sparekassen Danmark Cup.
Fokus er på den gode oplevelse for alle deltagerne. Uanset om man lige er startet til fodbold, eller har spillet i mange år, så er der en række i stævnet som passer ind. Stævnet afvikles med puljekampe, og som udgangspunkt splittes puljerne ikke efterfølgende op for at finde en vinder, da vores stævne har fokus på glæden og hyggen ved at deltage, og ikke på at finde vindere og tabere.
Alle deltagende hold kan undervejs i stævnet også deltage i Sparekassen Danmarks fotokonkurrence:

Du kan finde weekendens spilleplan via DGIs app "Min idræt" - søg på Sparekassen Danmark Cup 2026! Alle er velkomne til at kigge forbi banerne i weekenden til et stævne med masser af rendyrket fodboldglæde.
Stævnet afholdes i samarbejde med en række sponsorer, som hver især bidrager til, at vi gang på gang kan samle en masse glade piger og drenge. Der skal derfor lyde en STOR tak til:
- Sparekassen Danmark - Vejgaard afdeling
- DGI Nordjylland
- Penny Lane
- Sport 24 - Aalborg City
- SuperBrugsen Vejgaard
- Spar Doravej
- Spar Årestrupsvej
- Den Glade Kok
- EDC Danebo Blokhus
Afslutningsvis lige et par lavpraktiske informationer. Aalborg Kommune gennemfører både lørdag og søndag vejarbejde på Hadsundvej på stykket hvor man normalt svinger ind på Sofievej. Denne mulighed er således lukket i weekenden for alle jer, som kommer til stævnet via Universitetsboulevarden og Hadsundvej!
Og så har vi både lørdag og søndag så mange gæster på anlægget, at parkering normalvis finder sted i hele området og gaderne omkring klubhuset. Således også i år. Forvent derfor at skulle parkere et stykke fra klubhuset og banerne. Husk at tage hensyn til vores naboer, og respektér skiltningen - især på Sofievej på stykket ud for klubhuset, hvor der kun må parkeres på den ene side af vejen.
Vel mødt til Sparekassen Danmark Cup 2026!
