VB'ere til Champions League i efterårsferien
Man bliver lidt ekstra glad, når fredagen indledes med en hilsen fra Johanne på U8 og Elias på U10, som i onsdags var til Champions League-håndbold i Gigantium, Aalborg Håndbold - Zagreb.
Ungerne syntes, at det var en mega fed oplevelse at være til europæisk håndbold, ovenikøbet en utrolig spændende kamp, som lige blev toppet af en tur i VIP inden kampen, hvor Johanne og Elias (og de medfølgende voksne) blev forkælet med mad, og en masse sodavand!
Først og fremmest skal der lyde en stor tak til vores nye Guldsponsor, Penny Lane - hele VBs stamcafe, for at give nogle af vores medlemmer en stor oplevelse. Og samtidig skal der endnu engang lyde en tak til alle jer VB'ere, som bakkede op om fællesspisningen i den første uge af oktober, og derved fik muligheden for at vinde en ekstra oplevelse i denne uges efterårsferie.
"Lad VB stå for aftensmaden" vender tilbage på den anden side af nytår, og mon ikke også der inden længe er nye konkurrencer i sigte for VB'erne.
