VB modtager donation fra Nykredit/Spar Nord
Fodbold uden mål er ikke helt det samme!
Vores beholdning af fodboldmål skal hele tiden udvides og suppleres op. Ikke alene fordi vi får flere og flere spillere, eksempelvis er vores U6 Mix og U7 Mix vokset ganske betragteligt i små VB'ere, men også fordi vores nuværende mål slides og skal udskiftes.
Derfor ansøgte vi tidligere på foråret om tilskud til anskaffelse af nye mål hos puljen af lokale donationer hos Nykredit/Spar Nord Vejgaard. Og i torsdags var FU-medlem og økonomiansvarlig, Marcus Palm Frøde, sammen med vores Klubchef, Lars Thomsen, forbi banken, for vores ansøgning blev nemlig imødekommet, sammen med en række andre, vidt forskellige, gode formål.
Tusind tak til Nykredit/Spar Nord Vejgaard og Lokalbankchef Peer Kristensen for den flotte donation. Den kommer VB'ere i alle aldre til gavn og glæde.

