Menu

VB søger Kvindeserie Vest-bemanding

image
29. maj 2026 kl. 10:00
VB søger trænere til vores kvindeafdeling

Når Kvindeserie Vest om godt 3 uger spiller sin sidste kamp inden sommerpausen, tager vi afsked med trænerne Allan Valsted Haukrogh, Jeppe Mølgaard og Rishikesan Ladchumikanthan. Der skal lyde en stor tak til alle 3 for arbejdet i Kvindeafdelingen, og held og lykke på jeres videre trænervej.

Vejgaard Boldspilklub søger derfor cheftræner og assistenttræner (eventuelt trænerteam) til vores Kvindeserie Vest. Vi søger to dedikerede trænere, som har erfaring med kvindefodbold. Trænere, som via gode træninger, kan motivere til fremmøde og har blik for det sociale aspekt i at spille bold.

Vi tilbyder godtgørelse, mulighed for at tage træneruddannelse, samt sparring og støtte fra klubbens andre trænere i et stærkt og udviklingsorienteret klubmiljø med plads til ambitioner.

Lyder dette som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os – vi glæder os til at høre fra dig! Kontakt sportslig ansvarlig Steen Bukdahl på sb@vejgaard-bk.dk.

 

Lidt om Vejgaard Boldspilklub

  • Vi er en ambitiøs klub på små 1.000 medlemmer i konstant udvikling med bl.a. divisionshold på herresiden og Kvindeserie Vest på damesiden
  • Vi er en klub med fokus på både sportslig og menneskelig udvikling, bl.a. derfor vækster vi år for år i antallet af medlemmer
  • Vi har et stærkt trænerfællesskab og gode faciliteter til både træning og kamp

 

Luk