VB søger (med)speaker
Når Spar Nord Arena danner rammen om Danmarksseriens hjemmekampe, har vi siden starten på 2026 haft Per Rishøj tilknyttet som speaker til vores hjemmekampe. Per er som mange ved en travl herre, så vi søger nu yderligere en speaker, som vil køre parløb med Per og dække vores hjemmekampe.
Med enkelte undtagelser, så spiller vi vores hjemmekampe på lørdage kl. 13.00. Speakeropgaven starter lidt før kampstart og slutter når dommeren fløjter af ved 15-tiden. Der ligger en nedskrevet drejebog med de forskellige konkrete speak, som skal følges hele kamparrangementet igennem, så du er godt hjulpet og har et redskab som hjælper dig igennem kampene fra start til slut.
Har du lyst til at danne speakerduo med Per Rishøj, så I fordeler kampene imellem jer, så kontakt Klubchef, Lars Thomsen, på klubchef@vejgaard-bk.dk og hør nærmere.
