Vellykket Sparekassen Danmark Cup 2026
I weekenden dannede vores baner endnu engang rammen om Sparekassen Danmark Cup. 100 hold - ialt 700 spillere foruden trænere, forældre, bedsteforældre m.fl. - boltrede sig på stævnets 10 baner, og det blev nogle skønne timer med masser af fodbold, medaljer, snolder, pølser og ikke mindst masser af grin og hygge.
Stævnet afvikles i samarbejde med en række sponsorer, som hver især bidrager til en vellykket afvikling, og der skal derfor lyde en STOR tak til:
- Sparekassen Danmark - Vejgaard afdeling
- DGI Nordjylland
- Penny Lane
- Sport 24 - Aalborg City
- SuperBrugsen Vejgaard
- Spar Doravej
- Spar Vejgaard - Årestrupsvej
- Den Glade Kok
- EDC Danebo Blokhus
Samtidig skal der også lyde en stor tak til alle de ungdomsspillere, forældre, seniorspillere m.fl. som hjalp med alt fra teltopsætning og nedtagning, til pasning af boden, og med at være dommere til de mange kampe. Og så skal der sidst, men absolut ikke mindst, lyde en kæmpe tak til Sparekassen Danmark Cup-udvalget, som står bag hele den store planlægning der leder op til stævneweekenden, og som også tager en meget stor del af opgaverne undervejs i stævnet. Tusind tak for jer!
Nedenfor bringer vi en lille håndfuld af de mange billeder fra weekenden - senere følger vi op med en større billedkavalkade.




