Menu

Standerhejsning 2024

image
17. december 2023 kl. 14:14

Selv om der kan synes at være lang tid til at forårssæsonen sparkes igang, så er Standerhejsningen en gammel tradition i VB, som markerer, at vi så småt begynder at nærme os “rigtigt fodbold”.

Standerhejsningen foregår traditionelt den tredje lørdag i januar, altså

Lørdag den 20. januar 2024 kl. 13.00

Det nyvalgte FU vil gerne gøre denne dag til en dag i fællesskabets tegn, hvor vi på tværs af afdelinger og udvalg i klubben markerer starten på et nyt år i VB. Nr. 99 i rækken.

Omklædningsrummene er åbne fra ved middasgstid, så alle hold fra U13 til senior, både drenge og piger, herrer og damer, kan gøre sig klar til en lille omgang træning eller en løbetur. Baneanlægget på Soffy Road er jo ganske vist lukket, men de sportsligt ansvarlige i FU hjælper med at lave en plan for den ledige plads rundt omkring i området.

Inden holdene tager hul på træningen eller løbeturen, samles vi foran klubhuset kl. 13.00, hvor det nyvalgte FU holder en kort tale inden flaget går til tops og sæsonen officielt er skudt igang.

Også alle vores frivillige hjælpere i klubbens mange udvalg, og generelt alle venner af klubben, inviteres til at møde op i klubhuset til nogle hyggelige eftermiddagstimer i godt selskab. Måske kombineret med et spil tænkeboks, eller et spil kort.

For alle VB’erne, som møder op i klubhuset, er klubben vært ved en portion varm suppe og/eller pølser m/brød.

Vi glæder os til at se en masse VB’ere i klubhuset lørdag den 20. januar 2024, så sæt allerede nu X i kalenderen og reservér en lørdag eftermiddag på VB.

Luk