Menu

Kampreferat og fotos: DS VB 2-1 Odder

image
Lasse Jensen
14. maj 2023 kl. 13:33
SOLSKINSSEJR MED LOD OG TRISSER ⚽️
Af Lasse Jensen, fotos: Jens Ørnsholt
Vejgaard - Odder 2-1 (1-0)
1-0, Nicolai Rask Lassen
1-1, Simon Brink Rasmussen
2-1, Christian Rye (Straffe)
Vejgaard spillede lørdag eftermiddag hjemmekamp på bydelens katedral, i bagende solskin.
Vejgaard startede godt, men faldt så i kadence, og alligevel kunne dagens 100 kamps jubilar, Nicolai Rask Lassen fra distancen, passere Odders ankermand, og bringe Vejgaard foran efter en første halvleg, hvor Odder havde årtiers mulighed for at bringe sig foran, men denne blev misbrugt på det skamligste.
Odder bragte balance i regnskabet efter et hjørnespark som blev dirigeret i kassen af Simon Brink Rasmussen, og herfra lignede det absolut ikke en hjemmesejr. Forårets absolut sløjeste præstation blev sat sammen, men alligevel skinnede solen ned på de hvidklædte da de efter godt kombinationsspil tiltvang sig et straffespark da Younes Christiansen blev nedlagt.
Christian Rye omsatte det til scoring, og var køligere end vinteren i siberien. Herfra lignede det VB skulle forsvare den hjem, hvilket de også lykkedes med.
Kampen sluttede dog lidt på utraditionel vis, da Odders Simon Brink Rasmussen kom til skade i kampens overtid. Derefter fløjtede dagens dommer opgøret af, og efterfølgende blev den uheldige Odder spiller hentet i ambulance ! Endnu en gang ønsker vi rigtigt god bedring, og dermed blev dagens sejr overskygget af et helbred, som trods alt er vigtigere end dagens tre point.
Vejgaards generelle præstation, var på lavpunktet, men det også grundet en modstander som havde læst VB’erne godt, og som fremprovokerede mange fejl. Sejren var skøn, tre point luner, specielt på en af de dage hvor de ting der plejer at lykkes, ikke gjorde det.

Tillykke til Nicolai Rask Lassen med de 100 kampe (mere om det senere).
Næste kamp er på lørdag mod BK Marienlyst i det fynske ⚽️''
Luk