Lad VB stå for aftensmaden
Som tidligere offentliggjort, så genåbner VB-cafeen på en række udvalgte hverdage her i efteråret 2026 - startende fra på mandag 24. august og de næste 14 dage. Her vil cafeen holde åben på mandage-torsdage fra kl. 17.00. Vi håber rigtig mange VB'ere vil lægge vejen forbi cafeen før og/eller efter træning og benytte muligheden for at købe drikkevarer, franske hotdogs m.v.
Under åbningstiden de næste 14 dage, vil der udover standardsortimentet i cafeen også være mulighed for at købe et hjemmelavet og billigt måltid mad. Dén mulighed har både enkeltpersoner, udvalg og sportslige hold og årgange. Aftensmaden serveres hver dag fra kl. 18.00 og koster kun 40,- kr. Vi håber på, at vi kan samle klubben på kryds og tværs, og måske kan vi samtidig hjælpe med at løse logistikken blandt spillere og ikke mindst børnefamilier, hvor aftensmaden skal klares imellem arbejde, forældremøder, træninger/kampe m.v. Fællesspisningerne er således også et tilbud for både de "bedre halvdele" og for søskende m.fl.
Menuen de næste par uger vil være:
- Mandag 24. august – torsdag 27. august: Lasagne og salat
- Mandag 31. august – torsdag 3. september: Kyllingelår/bryst, små kartofler og salat
Bestilling foretages via forudbetaling på Mobilepay nr. 10051. I bemærkningsfeltet på Mobilepay-betalingen skriver du blot, hvilken dag du bestiller din aftensmad til. Så vil maden være klar til dig/jer.
Bestil din mad nogle dage i forvejen og senest på fredag 21. august kl. 12.00 for den kommende uge (og senest torsdag 27. august for den følgende uge), så udvalget ved, hvor meget der skal købes ind og derved kan begrænse eventuelt madspild.
Vi glæder os til at se en masse VB'ere i cafeen, og hvorfor ikke også samtidig lade VB stå for aftensmaden?
